Film

Se børn svare på spørgsmål om affald

Børn om affald

Book rundvisning

Ring på 9623 6644

Rundvisning på en genbrugsplads

Hvis du synes, der er for langt til forbrændingsanlægget, kan vi give en rundvisning og et foredrag på den nærmeste genbrugsplads.

Rundvisning

Vi vil gerne have besøg. Vi synes, det er vigtigt at vise, hvordan vi behandler affaldet – både det som vi brænder og det, som vi finder nye værdier i. Derfor holder vi hvert år rundvisning for skoleklasser, borgerforeninger, ældreklubber, virksomheder og andre større grupper. Under en rundvisning kommer du tæt på affaldet og dem, der arbejder med det til daglig.

Besøgscenter
Vi har også et besøgscenter, hvor især de små til mellemstore kan få lov at slå sig løs og blive klogere på affald. De kan fx gemme sig i en flaskeboble fyldt med bamser eller prøve en minikran og lege kedelpasser på forbrændingsanlægget. Typisk slipper vi børnene løs i besøgscentret efter en rundvisning.

Værksted
Hvis I har ekstra tid til rådighed, har vi også et værksted, hvor I kan få lov at lave papir eller skille elektronik ad. Værkstedet bruges også til arrangementer, og ind i mellem fremstilles der kunst af affald.