Hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj om året. Meget af det bruges kun få gange, før det smides ud. Men omkostningerne ved at producere tøjet er store - ikke mindst for miljøet. AVV, kreativ konsulent Lina Franke og tøjfirmaet Message sætter fokus på modens miljøbelastning i undervisningsforløbet, Fra klud til skrud, der strækker sig over tre dage.

Fra klud til skrud omfatter rundvisning, oplæg og kreativt værksted.  
Forløbet retter sig mod klassetrinet 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Det koster 3.370 kr. at deltage (max. deltagerantal 25 personer), under forudsætning af tilskud fra Region Nordjyllands pulje, Børns Møde med Kunsten (BMMK). Kontakt Lina Franke for evt. hjælp til ansøgning hos BMMK.

Program for Fra klud til skrud

Dag 1 hos AVV:

  • oplæg og film v/miljøkoordinator Lisbeth Sanderhoff
  • oplæg v/Louise M. Nielsen fra tøjfirmaet Message
  • rundvisning på AVV, med særligt fokus på AVVs Genbrugsbutik og tøjsorteringen

Dag 2 og dag 3 i Hjørring Kulturskoles lokaler eller på den enkelte skole:

  • oplæg om design v/kreativ konsulent Lina Franke
  • kreativ workshop, hvor eleverne syr genbrugstøjet om til fantasifulde kreationer
  • catwalk med fremvisning af design

Kontakt Lina Franke for mere information om forløbet og evt. hjælp til ansøgning hos BMMK. Læs en uddybet beskrivelse af forløbet her.