Kreativ workshop 28/1 i upcycling af træ

Har du lyst til at forvandle affaldstræ til unikke upcycling-produkter? AVV og UCN Hjørring inviterer til en kreativ dag med fokus på ressourcerne i affaldet. Underviser er Owen Henderson, møbelsnedker og studerende hos UCN/AVV. Owen viser sine egne produkter og giver dig inspiration til at skabe unikke knagerækker, stumtjenere og blyantsholdere. Undervisningen foregår på en blanding af dansk og engelsk.

Workshoppen foregår søndag den 28/1 kl. 10-14 hos UCN Hjørring, Skolevangen 45 (vi mødes ved indgangen). Deltagelse koster 100 kr., inkl. frokost og materialer (75 kr. for studerende). Tilmelding på event@avv.dk efter først-til-mølle princippet.