AVV søger en IT-supporter til support og optimering af vores IT-systemer sammen med vores IT-ansvarlige. Både i den daglige drift og i forbindelse med opbygning af nye IT-løsninger.

Du brænder for at bruge IT i praktiske sammenhænge og for at give brugerne omkring dig en god oplevelse gennem daglig support og ved at lette deres daglige arbejde med nye løsninger.

Du skal også være god til at lære fra dig, da vi forventer, at du i et vist omfang løbende skal undervise og løfte vores medarbejdere i brugen af både eksisterende og nye IT-systemer (Windows, Citrix, Office og evt. Navision; m.v.).

Dine arbejdsopgaver
• 1. og 2. niveau af on site- og fjernsupport
• PC-installation, vedligehold og telefonisupport
• Kontakt og fejlmelding af udstyr til eksterne leverandører
• Deltagelse i projektarbejde
• Undervisning af mindre grupper
• Udarbejdelse af brugervejledninger og dokumentation
• Problemhåndtering og ad hoc-opgaver.

Din faglige profil
• Du er IT-supporter, datamatiker eller lignende og evt. med undervisningsbaggrund med flair for IT og teknologi – gerne med praktisk erfaring fra lignende job
• Du har erfaring med at supportere brugere på alle niveauer og give dem oplevelsen af god service
• Du har indgående kendskab til og erfaring med Microsoft Windows-platformen samt Office-pakken
• Du har kørekort til personbil (B), da der kan påregnes kørsel
• Har du erfaringer med ESDH (elektroniske dokumenthåndteringssystemer, DocuNote), og/eller undervisning, er det også et plus.

Du er som person
• Serviceminded og fagligt dygtig
• I stand til at arbejde selvstændigt
• Udadvendt, professionel og kvalitetsbevidst
• I stand til at håndtere flere opgaver samtidig
• Proaktiv og vidensdelende i din problemløsning.
Vi tilbyder
• Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en uformel organisation
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring efter overenskomst med KL.

Dette er jobbet for dig, der er frisk på en masse interessante opgaver og udfordringer med IT – vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte IT-ansvarlig Mads Klitt på telefon 2876 6600 eller 9623 6644.

Send din ansøgning og CV til os elektronisk via e-mail til job@avv.dk i Word- eller PDF-format. Gerne hurtigst muligt, da ansøgninger vil blive behandlet løbende.

AVV
Vi er 110 topmotiverede medarbejdere fordelt på flere lokationer i Nordjylland, som arbejder med indsamling af, behandling af og information om affald. Vi stræber mod at være branchens førende, hvilket kun er muligt, fordi vi er åbne over for nye muligheder, anderledes holdninger og innovative løsninger. Derfor ansætter vi mennesker med både hjerne, hjerte og de rette faglige færdigheder til at løse vores mange udfordringer. Vi samarbejder projektorienteret og deler viden med hinanden, ligesom der er gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt.