På genbrugscentret samles det genanvendelige affald fra AVVs genbrugspladser og fra virksomheder. Vi behandler og sorterer affaldet, så det kan sendes til videre forarbejdning i genbrugsindustrien.

Vores aktiviteter omfatter presning af pap, papir og plast, sortering af flasker, glas, dåser, elektronik og hårde hvidevarer samt sortering af tøj og brugsting til salg i AVVs genbrugsbutik. Derudover har vi i genbrugscentret et anlæg til makulering af fortroligt papir.

Genbrugscentret modtager:

  • Autoruder
  • Elektronik
  • Flasker og glas
  • Fortroligt papir til makulering
  • Hårde hvidevarer
  • ISO-mix (termoruder med alurammer)
  • Jern og metal
  • Lysstofrør og elsparepærer
  • Pap
  • Papir
  • Plastfolie
  • Plastdunke
  • Produktionsglas
  • PVC-plast

Priser på affald til genbrug
Prisen for at aflevere affald til genbrug udregnes ud fra AVVs behandlingspris plus eller minus den aktuelle markedspris. Det betyder, at I får penge tilbage, når markedsprisen på produkterne er gunstig, mens I skal betale, når den er negativ.