
AVV indfører, sammen med Brønderslev og Hjørring kommuner, husstandsindsamling af kildesorteret affald fra den 1. oktober. Derfor skal vi bruge 15-20 nye chauffører til start august/september.
Hvem vi er, hvad vi kan tilbyde dig, og hvordan vi forestiller os processen, vil vi gerne fortælle dig mere om på et informationsmøde:
Torsdag den 8. februar kl. 17.00-18.30.
Mødet foregår i AVVs Administration på Mandøvej 4, 9800 Hjørring, hvor vi er værter med lidt til ganen. På mødet deltager bl.a.:
- Steen Madsen (Direktør)
- Peter Kristensen (Afdelingsleder)
- Malene Fisker (HR)
- 3F Skagerrak og 3F Midtvendsyssel
Uanset, om du er 3F’er og har erfaring med affald og renovation, håber vi at se dig og glæder os til at modtage din tilmelding på mf@avv.dk senest 6. februar.