AVV og Danmark åbner op 

Hos AVV er alle afdelinger tilbage til så normal drift som muligt. Borgerne kan forvente, at alt kører næsten som det plejede før corona/COVID-19.  

I løbet af april og maj måned er alle afdelinger igen åbnet. Energianlæg og afhentning af affald var aldrig lukkede og kørte hele tiden under nødvendige restriktioner for drift, da det er kritisk infrastruktur. Senere åbnede genbrugspladserne, afhentning af storskrald, haveaffald, genbrugsbutik og senest administrationen for personlig service. Der er dog ikke åbent for rundvisninger. 

Alle afdelinger driftes med nødvendige restriktioner i forhold til rammer og anbefalinger fra myndighedernes side. Hvor borgerne oplever dette, er på genbrugspladserne, i AVV's genbrugsbutik og ved besøg i kundeservice/administrationen på Mandøvej i Hjørring. Her ser man vejledninger, tilbud om håndsprit og oplever enkelte fysiske begrænsninger, som lukkede kundetoiletter m.v.

Vi opfordrer selvfølgelig alle steder at følge myndighedernes aktuelle anvisninger.    

Kontakt kundeservice for spørgsmål (tlf. 9623 6644 eller affald@avv.dk ) 

 

Siden er opdateret 2. juni 2020 kl. 15:18.