Brænder du for at tale med mennesker og gøre en forskel for miljøet? Så er du måske en af vores 4-5 nye kolleger på genbrugspladserne. AVV driver 18 genbrugspladser i Brønderslev og Hjørring kommuner. Personalet spiller en helt central rolle i forhold til at sikre, at flest mulige ressourcer bliver genanvendt, og genbrugspladsen er et rart sted at komme. Bliv en del af vores hold og sæt dit præg!

Arbejdsopgaver

• Vejlede og motivere kunder på AVVs genbrugspladser
• Være vores ansigt udadtil
• Være ansvarlig for de daglige opgaver med renhold og drift af genbrugspladsen

Vi søger en kollega, der

• Er glad for at snakke med og vejlede kunder
• Er interesseret i genbrug og miljø
• Er serviceminded, udadvendt og initiativrig
• Har lyst til udfordringer og ansvar
• Har evnen til at bevare overblikket i en hektisk hverdag
• Er fleksibel og indstillet på arbejde i weekender
• Er god til både at samarbejde og arbejde på egen hånd
• Selv kan få øje på opgaverne

Vi tilbyder dig

• Mulighed for at præge dine egne opgaver
• En spændende hverdag i en virksomhed, der er kendetegnet ved en uhøjtidelig ledelsesstil
• Et godt arbejdsklima med positive og kompetente kolleger samt sundhedsforsikring
• Ansættelse på fuld tid og efter overenskomst med KL

Ansøgning

Du søger jobbet ved at sende en ansøgning til job1@avv.dk med emnefeltet: Genbrugsvejleder. Ansøgningsfrist er onsdag den 6. juni. For flere oplysninger om jobbet kan du kontakte afdelingsleder Thomas N. Thomsen på tlf. 9623 6644.