AVV etablerer et produktionsanlæg i Brønderslev, der skal rense gamle mursten, så de kan indgå i nye byggerier. Derfor søger vi en dedikeret arbejdende formand, som både kan uddelegere og selv tage fat.

Brænder du for et bæredygtigt samfund, og kan du se værdien i at omdanne affald til værdier, så er det måske dig, vi søger! Vores ambition er, at hovedparten af genbrugsmurstenene i hele Nord- og Midtjylland skal rensens på anlægget, som består af produktionslinje med bl.a. vibrationsbånd og robotteknologi. Aktiviteterne skal desuden medvirke til at flytte borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på ordinær beskæftigelse.

Arbejdsopgaver

  • Planlægge, styre og koordinere mandskab, maskiner og materialer, så produktionen afvikles bedst muligt og til aftalt tid
  • Deltage i driften og bidrage til de administrative opgaver
  • Oplære og hjælpe medarbejdere og praktikanter i de daglige opgaver samt tilrettelægge jobrotations-forløb
  • Sørge for en sikker arbejdsplads samt følge op på kvalitets- og miljøkrav

Vi søger en kollega, der

  • Har erfaring med at lede andre og er i stand til at bevare overblikket – også i en travl hverdag
  • Har en håndværksmæssig baggrund, gerne smedeerfaring
  • Går forrest og får tingene til at ske
  • Er fleksibel og serviceminded som samtidig vil levere den bedste kvalitet til vores kunder
  • Har kørekort og truckkort samt IT-kendskab
  • Har lyst og mod til at arbejde med, og gøre en forskel for, mennesker på kanten af det danske arbejdsmarked 

Vi tilbyder dig

  • At være med til at opbygge din nye arbejdsplads helt fra bunden
  • Mulighed for at præge egne opgaver
  • En spændende hverdag i en virksomhed, der er kendetegnet ved en uhøjtidelig ledelsesstil
  • Et godt arbejdsklima med positive og kompetente kolleger
  • Ansættelse på fuld tid og efter overenskomst med KL 

Ansøgning
Du søger jobbet ved at sende ansøgning samt CV til job2@avv.dk med emnefeltet ”Arbejdende formand” senest den 17. juni.
For flere oplysninger om jobbet, kan du kontakte afdelingsleder Kurt Brandi på tlf. 5122 1993.