Plast fra Hjørring og Brønderslev sorteres lokalt på Reno-Nords anlæg i Aalborg. Dette sikrer så stor en genanvendelse som muligt. Nordværk mener, at denne fremgangsmåde er bedre end at sende plasten direkte til sortering i udlandet, som visse andre danske selskaber gør. Plast er produceret af olie, og der er en miljøfordel ved at genanvende så meget som muligt. Borgerne skal fortsat sortere, og så skal AVV nok tage sig af det på bedste vis.

Nordværk indsamler og håndterer plast. Det sker ved indsamling hos borgerne og ved modtagelse på genbrugspladserne. Plasten, der indsamles ved husstandene, er såkaldt emballageplast.

Lokalt sorteringsanlæg i Nordjylland

Nordværk leverer plasten fra Hjørring og Brønderslevs borgere til et sorteringsanlæg i Aalborg hos Reno-Nord. Det gør de fleste nordjyske kommuner, nemlig Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt, Hjørring og Brønderslev. Nordværk er andenstørste leverandør med levering af ca. 1.400 ton plast og metal pr. år.

Reno-Nords sorteringsanlæg for plast- og metalaffald blev etableret i 2016 ud fra et nordjysk ønske om samarbejde. Begrundelsen for at etablere anlægget lokalt var at sikre kvalitet i genanvendelsen. Det vil også give muligheder for en vision om, at vi får etableret et regionalt loop for genanvendelse af plast i Nordjylland. Det betyder også, at alt det, som vi godt ved ikke kan genanvendes, bliver frasorteret og energiudnyttet lokalt (dvs. forbrændes i Reno-Nords affaldsenergianlæg). Endelig så skabes der også nordjyske arbejdspladser.

Se film om Reno-Nords anlæg:

 

Den tekniske proces

De genanvendelige polymerer/plasttyper, som udsorteres på Reno-Nords sorteringsanlæg, sendes til dedikerede genanvendelsesanlæg i Polen og Tyskland. Reno-Nord henviser selv til, at fx 45 % af kommunernes kildesorterede plast fra husholdninger sendes til genanvendelse (jf. renonord.dk). Dette er plasttyperne HDPE, PP, PET og PDPE (PE-folie).

Reno-Nord fortæller, at yderligere 35 % er blandet blød plast, som pt. er vanskeligt at afsætte på markedet. Det vurderes, at der i den kommende tid vil åbne sig nogle genanvendelsesmuligheder, og derfor bliver den bløde plast lige nu lagt på lager. Et eksempel på en af de tekniske muligheder, der åbner sig, forventes at findes ved Quantafuel, der i efteråret 2019 står klar med en fabrik i Skive, hvor de vil omdanne plasten til syntetisk olie.

Cirka 20 % af det plastaffald, der indsamles, kan ikke genanvendes. Det skyldes, at nogle typer plastemballager ikke er designet til genanvendelse. Dette plastaffald energiudnyttes på Reno-Nords affaldsenergianlæg i Aalborg, hvor det omdannes til el og fjernvarme. Dette højteknologiske energianlæg har en høj virkningsgrad og effektiv røgrensning.

Ender plastaffald fra Brønderslev og Hjørring i Asien?

Mulighederne for at følge al affald til yderste led er begrænsede. Vi mener alligevel at kunne sige, at når vi sender plast videre til Reno-Nord, så er der med deres håndtering og foranstaltninger relativ god kontrol med afsætningen. Det skal også siges, at det klart er AVV’s og Reno-Nords ambition at sikre, at så stor en andel som muligt genanvendes, og at den del af den indsamlede plast, der ikke kan genanvendes, så bliver energiudnyttet lokalt.

AVV er af den overbevisning, at den bedste måde at håndtere plasten på er med et lokalt sorteringsanlæg i Nordjylland, der sorterer plasten i typer, inden den sendes videre. Reno-Nord fremhæver, at de dermed ikke sender usorteret affald fra Nordjylland til sorteringsanlæg i udlandet, der i værste fald ville betyde en risiko for, at den ikke-genanvendelige del ville havne på deponier rundt omkring i verden.

Den andel af plasten, der har størst risiko for at kunne finde vej til østen, er den ikke-genanvendelige plast. Reno-Nord energiudnytter (som skrevet ovenfor) den ikke-genanvendelige plast (20 % ifølge Reno-Nord) lokalt i Aalborg. Denne del af plasten sendes altså ikke til Asien.

Reno-Nord fortæller, at de indgår aftaler, hvor modtageanlæggene er forpligtiget til at oparbejde plasten til genanvendelse, og de tilstræber blandt andet, at alle anlæg har et såkaldt End-user-certifikat. Ifølge Reno-Nord skal anlæggene for at opnå det certifikat fremvise dokumentation for, at de omdanner plastaffaldet til en ny råvare eller nye plastprodukter på sikker og forsvarlig vis (kilde).

Af de af Reno-Nord vurderede genanvendelige plasttyper (de 45 %), som sendes til genanvendelse i Tyskland og Polen, vil der givet vist være en andel, der ikke kan genanvendes pga. fejlsorteringer. Reno-Nord har bedt modtageanlæggene i Polen og Tyskland om dokumentation for, hvad der sker med den andel af affaldet fra Reno-Nord, som består af fejlsorteringer og dermed ikke kan genanvendes. Desuden har Reno-Nord været på auditbesøg på modtageanlæggene for at blive betrygget i, at plasten håndteres miljømæssigt forsvarligt.

Vi skal fortsætte med at sortere plastik

Borgerne skal fortsætte med at sortere plast (og for den sags skyld andre affaldstyper) i hjemmet og på genbrugspladserne. For det giver mening at spare ressourcer og skåne miljøet.

Specifikt for plastik så har de fleste personer ingen chance for at vurdere, hvilken plastik der kan genanvendes, og hvilke der ikke kan. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at borgeren sorterer alt plastik og lader det være op til affaldsselskaberne og affaldsindustrien at tage sig af det på bedst mulig måde.

Bedre styring hele vejen rundt

Affaldsselskabernes opgave er at håndtere borgernes affald. Affaldsselskabet er kun ét led i værdikæden. For at komme i mål med problemerne bør vi have bedre styring i flere af leddene i værdikæden – og vejen frem kan være at løse problemerne på EU-niveau.

Hvis en cirkulær plastøkonomi skal realiseres, skal der sættes ind i alle led i værdikæden:

Indtil videre har det regulatoriske fokus ligget på indsamling (AVV’s del af kæden), og dermed borgernes sortering. Kommunerne skal leve op til krav om indsamling til genanvendelse (50 % i 2022), men der er endnu ikke stillet krav til andre led i kæden. Ej heller er der indført tilstrækkelig virkningsfulde incitamenter til at sikre hverken design og produktion til genanvendelse (fx producentansvaret) eller optag af genanvendte plastmaterialer i nye produkter. Udviklingen af genanvendelsesteknologier er svære at spå om, men meget tyder på, at markedskræfterne vil øge hastigheden på udviklingen af nye teknologier.

Design og industriens ansvar

Emballagerne skal være nemmere at genanvende. For nogle gange kan der være problemer, hvis produkterne fx er sammensat af flere typer plast – som fx kødbakker af en type plast påsat et folielåg af en anden type. Produkterne skal være mere ensartede.

AVV støtter op om Dansk Affaldsforenings pointe: For at komme problemerne til livs, skal der sættes ind flere steder. Plastikemballage skal i langt højere grad designes til genanvendelse, og der skal stilles EU-krav om at bruge genanvendt plastik i nye produkter.

Plastindustrien har stået bag udviklingen af en designmanual til emballageproducenter, men der er endnu ikke nogen designkrav fra EU til producenter. Hvis en cirkulær økonomi på plast skal realiseres, er det nødvendigt med design med henblik på genanvendelse reguleret på europæisk niveau.

Hvorfor skal vi sortere?

I 2022 skal danskerne genanvende mindst 50 % af husholdningsaffaldet inden for papir, glas, pap, metal, plast, træ og madaffald. Den målsætning er fremsat i 2012 i EU’s affaldsrammedirektiv og i Danmark i 2014 i den nationale ressourcestrategi ”Danmark uden affald”.

For at opfylde ambitionen om 50 %-målsætningen har mange kommuner i hele landet indført affaldssortering hjemme ved borgernes husstande. Ud over restaffald indsamles der i Hjørring og Brønderslev kommuner papir, plast og metal – og for Hjørrings vedkommende også madaffald.

Plast er et olieprodukt, der i princippet kan genanvendes (omsmeltes). Genanvendelse af plast kræver mindre vand og mindre energi end fremstilling af ny plast fra råolie. Desuden er olie (og dermed plast) fossilt materiale, som vi skal minimere brugen af for klimaets skyld.

Plast kan være en udfordring

Ovenfor er skitseret nogle problematikker, som gør, at der i dag er udfordringer med at få emballageplast udnyttet på bedste vis. AVV peger på, at værdikæden skal tænkes hele vejen rundt. At der er mange forskellige plasttyper, er et problem. At produkterne er sammensatte, er også et problem. Det kan være nødvendigt at der lovgives herom på EU-plan. Og endelig, så er der på området sandsynligvis også nye teknologier på vej, så vi i fremtiden kan genanvende mere.

Noget plast er ikke egnet til genanvendelse, og det kan være en god idé at få det ud af værdikæden. Den bedste behandlingsmetode for det dårlige plast er at brænde det på et affaldsenergianlæg, hvor affaldet udnyttes til nordjysk el og varme.

AVV forsøger at løse opgaven trods udfordringer og problemerne – ligesom en lang række andre kommuner og affaldsselskaber, detailhandlen og producenter, brancheforeninger m.fl.

Forebyg plastaffald

Det er svært at forebygge plastikaffald, men her er et par konkrete ideer og råd:

  • Tag dit eget net med ud at handle
  • Genbrug poser
  • Opbevar fødevarer i genbrugelige bøtter frem for engangsposer
  • Sig ”Nej tak”, når ekspedienten pr. automatik putter dine varer i en pose, hvis ikke det er nødvendigt
  • Køb ikke vand på flaske – investér hellere i en god drikkedunk
  • Fravælg produkter, der er pakket ind i meget plastemballage
  • Vælg produkter i glasemballage

Den ambitiøse:

  • Medbring altid et stort glas i tasken, når du er ude på steder, hvor man får serveret øl og sodavand i plastikkrus
  • Medbring eget service, når du spiser på fast food-restauranter
  • Undgå varer, der er er pakket ind i plastik (det kan i vid udstrækning lade sig gøre ved at købe friske råvarer hos grønthandlere, slagtere og bagere)
  • Kontakt producenter, som emballerer deres varer unødigt meget