
Du kan aflevere dit glas - og visse steder også papir - i vores bobler, der står flere steder i Hjørring og Brønderslev kommuner. De er typisk placeret i nærheden af skoler, købmænd og andre offentlige samlingssteder.
Efter borgerne i 2018/2019 er begyndt at sortere papir i hjemmet, er flere af boblerne til papir fjernet, da de ikke længere er nødvendige. Du vil dog stadig kunne finde dem visse steder, fx i sommerhusområder. Bobler til glas og flasker står stadig rundt omkring i kommunerne.
I boblerne til glas & flasker kan du aflevere:
- flasker
- glas (gerne med skruelåg)
- øl- og sodavandsdåser
- plastikflasker
Vær opmærksom på: Konservesdåser, vinduesglas, medicinglas, flasker med kemikalierester, porcelæn eller keramik må ikke komme i boblerne.
I boblerne til papir kan du aflevere:
- aviser
- ugeblade
- reklamer
- skrivepapir
- pap i små stykker
Vær opmærksom på: Vådt og snavset papir eller juice-/mælkekartoner må ikke komme i boblerne.
Vidste du?
Du kan betale for at få din egen container derhjemme til glas/flasker eller haveaffald. Læs mere her!