Fra december/januar skal borgerne i Brønderslev Kommune til at sortere mere affald derhjemme og får derfor en ekstra affaldscontainer. Du kan blive klogere på den kommende affaldssortering, når Nordværks rullende informationstjeneste, Sorteringsbillen, besøger Dronninglund og Balloon Night Fredag d. 28. september 2018 fra kl. 17.00 - 20.00!

Nordværk og repræsentanter fra Brønderslev Kommune står klar ved Rådhuset på Rådhusgade 5 (ved biblioteket), hvor vi fortæller og svarer på spørgsmål om den kommende affaldssortering. Du kan bl.a. se hvordan dit køkken kan indrettes derhjemme, så der er plads til sorteringerne, og til de konkurrencelystne kan der dystes i Affaldskast, hvor der er flotte Balloon-præmier på spil!

Kig forbi til en hyggelig aften i bæredygtighedens tegn!