Nordværk har slået dørene op til ny, gammel butik. Butikken, der har eksisteret i mere end 30 år, er blevet ombygget og har selvfølgelig brugt genbrugsmaterialer i indretningen – til inspiration for butikkens kunder, når de skal indrette derhjemme: Reoler og podier af genbrugstræ, skoreoler af kasserede stiger, tøjstativer af vandrør, disk af gamle mursten og meget, meget mere.

Inspiration og samarbejde

Ombygningen er sket i samarbejde med genbrugsekspert Gitte Lacarriere, kendt fra DRs udsendelser Fra yt til nyt, hvor hun forvandler affald til inspirerende boligindretning. Gitte Lacarriere har tegnet skitserne, og butikkens medarbejdere samt et lokalt tømrerfirma har udført opgaverne i genbrugsmaterialer.

Vi glæder os til at se DIG i butikken, der selvfølgelig også har masser af friske varer på hylderne.