En dansk familie modtager i gennemsnit 60 kg reklamer om året i postkassen. Det er store mængder papir – derfor gør det en stor forskel for miljøet, hvis du siger Nej tak til reklamer. Nærmere bestemt kan du spare miljøet for 140 kg CO2 om året (svarende til en tankfuld benzin) – CO2, der bliver udledt, når man producerer papir, trykker og transporterer reklamerne.

Læs det på nettet - eller lad være

De fleste store varehuse har deres tilbudsavis liggende på nettet – i bladreversion eller som en app til din telefon eller tablet. Så du behøver ikke gå glip af reklamer. Men du kan også vælge at gå uden om reklamer. Det sparer dig måske både for tid, penge og forbrug, du ikke behøver.
Valget er dit.

Frameld dig reklamer! 

På FK Distributions hjemmeside kan du framelde dig reklamer. Du vælger mellem flere modeller:

  • Nej tak til reklamer
  • Nej tak til reklamer og gratisaviser (ugeaviser)
  • NEJTAK+, hvor du kan vælge kun de specifikke reklamer, som du ønsker at modtage

I alle tilfælde modtager du stadig information fra stat, region og kommune samt materiale fra politiske partier, velgørende organisationer og kirkeblade.

Frameld dig reklamer her!