Vi henter dit storskrald gratis, hvis du ikke selv har mulighed for at bringe det til AVVs genbrugspladser.
Se link til bestillingsformular længere nede på denne side!

Vi henter f.eks.:

  • møbler og større tæpper (sammenrullede og max. 2 m)
  • hårde hvidevarer (f.eks. vaskemaskiner, komfurer)
  • cykler
  • enkelte bygningsdele som kan genbruges, f.eks. en dør eller et vindue med ramme
  • tømte olietanke (max. 2500 liter) - rensningsgebyr: 1.058 kr. pr. olietank.
    Kontakt AVV for at høre nærmere om afhentningstidspunkt (afhentes med kranbil)

Vi henter ikke:

  • affald, du selv kan transportere
  • haveaffald
  • vinduesglas uden ramme
  • affald fra nedrivninger, ombygninger, oprydninger eller loppemarkeder
  • farligt affald (f.eks. lysstofrør, kemikalier, malingsrester, batterier)

Du kan leje en container til affald, der ikke er omfattet af storskralds-ordningen. Se mere her!

OBS! Bestil afhentning af skraldestativ

Skal du have afhentet dit gamle skraldestativ/-spand, nu hvor du har fået ny container? Skriv en mail til stativ@avv.dk med din adresse og hvor stativet står, så henter vi det så hurtigt som muligt. Brug venligst denne mulighed til skraldestativer i stedet for at udfylde formularen nedenfor.

Betingelser for afhentning

Bemærk, at affaldet skal pakkes, så det kan læsses på bilen af én mand. Vi går ikke ind i dit hus/garage og henter affaldet (af forsikringsmæssige årsager), så det skal stå klart uden for huset. Vi henter højst 150 kg pr. husstand (eller cirka 2 kubikmeter).  Affaldet skal være mærket og stå klart kl. 7.30 på afhentningsdagen. Vores lastbil (2,5 m bred x 4 m høj) skal kunne køre i din indkørsel. Vi henter storskrald på den dato, du vælger i formularen via borger.dk (se nedenfor). Tilbuddet gælder borgere i Brønderslev og Hjørring kommuner.

Salg i AVVs Genbrugsbutik

Medarbejderne i AVVs Genbrugsbutik sorterer storskraldet, når det er hentet hos dig, og hvis der er effekter imellem, som vi vurderer, at andre kan få glæde af, sælger vi det i butikken. Langt det meste storskrald egner sig dog ikke til videresalg, så derfor sender vi videre til genanvendelse eller forbrænding.

Du kan hjælpe chaufføren samt medarbejderne i butikken ved f.eks. at sætte en seddel på dit storskrald med teksten  ”Virker” hvis det er tilfældet og ellers pakke det, så det kan tåle at blive transporteret.

Bestil afhentning på borger.dk

Klik på din kommune nedenfor og bestil afhentning via borger.dk